Udflugter

Aquapark
Er du til endnu mere vand og vilde forlystelser, så er aquapark lige noget for dig. 
En gigantisk vandforlystelsespark, der har utallige forlystelser til alle aldre og personligheder. Og alt efter om du vælger aquaparken i Nessebar eller i Sunny Beach, så kan du både tage med turbussen eller vælge mellem de mange taxaer, der med glæde køre dig til vandlandet.

Aquaparkerne har forskellige forlystelser. Nogle hvor man ikke kan ane toppen af forlystelsen og andre mere børnevenlige. Der er korte og lange rutjebaner. Lukkede og åbne og i alle regnbuens farver. Herudover er der fantastiske pools med småspringvand, omkringliggende solstole og vandbarer.

Auqaparkernes personale bidrager også selv med underholdning i løbet af dagen. Her stiller et hold på omkring ti medarbejdere sig op på scenen og laver en masse underholdning. Lige fra dans, skuespil til inddragelse af publikum. Der bliver sunget, huget, grint og danset både på scenen, men også blandt tilskuerne.

For de sultne er der en restaurant, der har et bredt udvalg af lækre retter i hyggelige omgivelser.

Der findes to Aquaparks tæt på Sunny Beach. Den ene ligger i Sunny Beach og hedder Action Aqua park. Den er 24.000 kvadratmeters vandsjov og er placeret i den vestlige del af Sunny Beach resort. Parken har 13 forskellige pools.

Den anden og nyere er Aqua Paradise. Det er den største aqua park i landed go had 20 fantastiske vandattraktioner. Her vil du møde et eventyrligt vandslot, hvor rutchebanerne snor sig gennem slottet og skaber de vildeste rutjeture, stejle, lange, hurtige såvel som eventyrlige.

Nessebar

Nessebar – en by fyldt med brostensbelagte stræder og over 40 kirker med dekorative facader. En by, der er rig på historie, og som stammer tilbage til 3000 før kristus.

Nessebar er et godt eksempel på, hvorfor Bulgarien ligger på 3. pladsen blandt verdens lande med indeliggende kulturskatte. Med over 40 kirker på Nessebars halvø, der har hver sin arkitektoniske stilart og charme, så er der rig mulighed for at få en masse viden og indtryk med sig fra Nessebar. Under ”Antiquity”  var byen kaldet Mesembria og blev så senere navngivet Nessebar af bulgarerne. Lige siden byen blev grundlagt har den været omgivet af fæstningsmure, hvor nogle af dem stadig står i dag. De første fæstningsmure, som står i dag, var grundlagt af trakerne 800 f. kr.

Hver kirke i Nessebar har en historie, og du vil få indtryk af en græsk charme, da mange af kirkerne er lavet efter græsk arkitektur. Særligt den ældste kirke ”the old bishopric” er meget velbesøgt. Herudover kan The church of St. Spas, The Christ Pantacrator og the church of St. Stephan også nævnes. Og hvad enten kirkerne er bygget under byzantisk, bulgarsk eller ottomansk styre af byen, så repræsenterer kirkerne i byen en rig arkitektonisk kulturarv fra den østlige ortodokse verden. Herudover repræsenterer kirkerne den stille udvikling fra tidlige kristne basilikaer til middelalderens korsformede kirker.

Nogle af kirkerne på Nessebar er senere blevet brugt til museer, hvor du kan gå inden for og få en mere dybdegående beskrivelse af de forskellige perioder, kirker og selve Nessebars opståen. Her er det både muligt at følge en rundviser eller gå på egen hånd. Indgangen til museerne koster 5 leva for voksne og 3 leva for børn.

Noget bemærkelsesværdigt er også de ældre huses overbygninger. Underbygningerne er lavet af sten, hvorimod overbygningerne er lavet af træ. Nessebar er fyldt med restauranter, hvor udsigten er slående, og hvor der igen er mulighed for at vælge mellem et utal af retter. Souvenirsbutikkerne er flettet ind i de gamle huse og gør byen mere livlig, men fastholder stadig en mere rolig og afslappet tone, end man oplever i Sunny Beach’ gågader.

Byen giver dig mulighed for at mærke suset fra havet, suge Nessebars historie til dig og  nyde en middag på én af de mange restauranter.

Du kan enten tage en taxa eller tage med bussen, der stopper hvert tiende minut langs hovedvejen i Sunny Beach. Det koster 0,6 leva og tager tyve minuttter.

 

Burgas

Burgas er en af de største byer langs kysten og absolut et besøg værd. Her vil du både blive draget af kulturen og få mulighed for en ordentlig omgang shopping blandt de mange butikker. I byen kan du blandt andet besøge Ct. Cyril og Methodius kirken samt en masse andre museer og varehuse med lave priser. Det er nemt at komme til byen, og busser går fra Sunny Beach et par gange i timen, koster tre leva og tager ca. 40 minutter.

 

Bådtur “Hygge på vandet”

Flere selskaber i Sunny Beach tilbyder oplevelser på vandet. Og du kan både booke turen gennem dit rejsebureau eller på egen hånd.

En tur som specielt er populær blandt børnefamilier og par, er sørøverturen, der varer fire timer i alt. Turen starter i bussen fra Sunny Beach og ud til Nessebar, hvor en hyggelig turbåd ligger og venter. Her er står de smilende pirater parat til at modtage dig, hvor skuespil og spas er en del af modtagelsen. De starter med at tage gruppebilleder af alle de rejsende, hvor du kan være den heldige, der får pirathatten på. Der er tre dæk på skibet, hvor det nederste mest er til alle børnene, og hvor de to andre dæk mere er til at ligge og slikke sol og nyde havet.

Under turen er der flere former for underholdning. Piratdans, piratråb, tryllekunst og en masse udfordringer. Fem herre bliver trukket op og skal  dyste om at være den bedste pirat. Børnene bliver sendt på udkig over hele skibet for at finde skatten.
Så du vil blive godt underholdt gennem hele turen !

I løbet af turen vil der være en times pause, hvor skibet holder stille, og så skal der bades. Der er både mulighed for at prøve vandrutjebanen og blive inden for sikkerhedsnettet i vandet eller hoppe ud i det fri. Sikkerhedsnettet er tilpasset børnene, så de kan svømme og tumle alt det de vil, men stadig inden for meget sikre rammer. Herefter byder skibet på mad. Pastasalater, kartoffelmos, kyllingebryst og hotdogs er oftest en del af en udsøgt buffet. Lige så stille bevæger båden sig mod Nessebar igen, og der vil være flere shows og fællesdans for dem, der ikke vil ligge på dækket og slikke sol.

Turen koster omkring 60 leva, hvor alt mad, drikke og transport er inkluderet.